Den 9. maj blev Nordisk Poetisk Selskab stiftet med det formål at udbrede kendskabet til det poetiske. Hvor var min glæde stor, da jeg uforvarende læste om selskabet i et gammelt nummer (juninummeret) af uni-avisen Humanist, som jeg tilfældigt havde kastet mig over i min frokostpause. Poesi til folket, folkens, er det ikke dét, jeg hele tiden har sagt?
Selskabet har en hjemmeside, og selvom der endnu ikke er meget at læse på den, skal der alligvel henvises til den her: www.nordiskpoetiskselskab.org. Forhåbentlig bliver den meget mere spændende med tiden, i hvert fald lover selskabet, at der er et program for aktiviteter i efteråret på vej. Det glæder jeg mig til.