Denne uge bød på læsningen af Morten Søndergaards digtsamling Et skridt i den rigtige retning, der er en smuk og inspirerende retningsanvisning på, hvordan man kan skrive sig ind i sprogets blindgyder og alligevel finde en overraskende vej ud igen.
Så var der Københavns første internationale litteraturfestival, CPH.LITT.08, der løb af stablen i weekenden. Som har fået meget ros, og også en lille smule kritik. Selv var jeg der om søndagen, undgik diverse “High Lights”, som man skulle betale særpris for, og nøjedes med den almindelige, ikke-understregede litteratur i forskellig forklædning.
Eller udklædning, som tilfældet var i det rablende sam- og modspil mellem Jens Blendstrup og Lars Bukdahl, hvor der indgik både afroparyk, hjelm og kappe i seancen. Der var masser af energi, en absurd humor og ind imellem litteratur, som man kunne fylde på tænketanken og tage med hjem. Litteratur to-go, så at sige. Men: Sammenhængskraft, De herrer, sammenhængskraft! Det er jo en sjov idé, at Bukdahl gennemgår sine lidelsesfulde faser som anmelder, illustreret ved hjælp af udvalgte passager af en femikrimi af Elsebeth Egholm, men samtidig styrtede Blendstrup rundt på scenen på en meget improviseret og gymnasieskolekomedieagtig måde, som mere forstyrrede end forstørrede pointen. Det var til at få sved på panden af.
Og svedige var alle i forvejen i Huset i Magstræde, hvor der var så varmt som i en finsk sauna, især oppe under taget, hvor Nye Rør med Mads Eslund gav en lyd+litteratur-koncert. Her opstod varmen ikke kun som resultat af den bagende sol udenfor, men som følge af friktion mellem band og publikum. Helt uhørt lækkert. Jeg labbede det i mig og valgte at overhøre min ledsagers kommentarer om, at teksterne virkede en anelse umodne.
Uanset de forskellige arrangementers divergerende grad af succes, og uanset de kritiske røster om, at festivalen udelukkende skulle være Per Kofods helt ekstraordinære markedsføringsstunt, så er det et skridt i den helt rigtige retning, at Danmark nu har en rigtig litteraturfestival, der ikke bare er ude på at øge bogsalget, men sætter litteraturen i centrum på en anden måde. Her er der plads til det skæve og anderledes, og det smalle og ukendte.
Og apropos anderledes litteratur, så var jeg onsdag til finalen i Cph. Open i Poetry Slam. Blandt finalisterne var April Lauring, Monia, Michael Dyst, Kasper Schulz og Peter Dyreborg. Hvis man tror, at poesi på en scene er ensbetydende med kedelig monotoni for åben mikrofon, så er den fordom hermed dementeret. Det er en fest, og én af de sjoveste, jeg længe har været med til. Absolut et skridt i den rigtige retning for en litteratur, der er nu-og-her. Måske har de fleste af teksterne holdbarhed omtrent så længe som en liter letmælk, men de lyser i den grad rummet op, inden de går ud med et brag og en klapsalve.
