Til alle jer fra lille mig

Hr. Bilbo Baggins fylder 111 år og holder i den anledning en storslået fest for alle sine venner. Hobbitter fra nær og fjern strømmer til for at blive beværtet og få gaver – for det er nemlig tradition for hobbitter, at fødselaren deler gaver ud til sine gæster i stedet for omvendt. En ganske fin tradition, som et vestligt menneskesamfund godt kunne lære noget af. 

I dag er det min fødselsdag, og jeg vil gerne dele noget ud. Nemlig en anbefaling af Naja Marie Aidts nye Poesibog. Jeg vil gerne anbefale den, selvom jeg ved første øjekast var noget skeptisk, for det er da uden tvivl det grimmeste omslag, jeg længe har set. En hæslig, lilla indbinding, der giver ubehagelige associationer til halvfjerdsernes pædagogklude og hessian. Det er lige før, man ikke tør åbne den uden at være iført de fodformede fra Hallgren og kassebukserne.

Men nysgerrigheden vandt, og jeg vovede mig ind i Aidts poetiske lillepigeunivers. Et univers, der beskriver en forvirrende barndom i en tid, hvor regler var noget, man blev enige om i plenum, og måske var den eneste sikre regel dén, at der ingen var. Fra den voksne kvindes nøgterne dagbogsnotater i Vinterglæder folder universet sig bagud til den lille piges indignation over, at hendes sølvske fra barnedåben er blevet overtaget af en yoghurt-spisende kvinde i kollektivet, og sorgen over, at mor og far er gået fra hinanden.

Sproget er enkelt. Aidt skriver i forholdet 1:1, tilstræbt poesibogens ligefremme ærlighed og med humoristiske “metakommentarer” i form af de klassiske poesibogsrim lev-vel og sød-tøs, der understreger de til tider bevidst naive sproglige billeder. Og her kunne man stejle og tænke: det er for let. Men det er ikke spor let. Det er faktisk meget svært at skrive let.

Derfor min varmeste anbefaling til Aidts poesibog, for jeg vil påstå, at hun har formået at lave en digtsamling, som alle med den mindste smule poetisk nerve vil kunne læse og nyde, uden at det kræver en universitær eller Testrupsk dåseåbner for at kunne følge med. Poesi for folket, folkens, og folket for poesien. Og hold så kæft med de andefødder, jeg går med de sko, jeg vil!