Jeg har købt en digtsamling, som udkom for mere end tyve år siden, i 1987. Jeg kendte den i forvejen. Alligevel slog jeg op på første side med samme skælvende forventning som læbernes i sekundet før det første kys. Og det vidunderlige skete, at ordene ikke smagte spor gammelt. De stod knitrende på papiret og ville mig noget.
Jeg kan kun bringe en lille bid af min nye kærlighed. Resten må du købe dig til. Fra Søren Ulrik Thomsens Nye digte – der virkelig stadig er nye:
Træerne vokser ikke ind i himlen.
Men de vokser ud i luften, som vi ånder,
og ned i jorden til de døde,
som vi savner. Og det er alt nok.
